Når et barn bliver udadreagerende, kan det føles som om hele familien mister fodfæstet.

Barnet råber.

Smækker med døren.

Slår.

Går i modstand.

Mange forældre bliver bekymrede, når de oplever et udadreagerende barn, hvor konflikter og stærke følelser fylder mere og mere i hverdagen.

Og spørgsmålet kommer hurtigt:

“Hvorfor opfører mit barn sig sådan?”

Men hvis vi ser på barnet gennem kroppens og nervesystemets perspektiv, bliver spørgsmålet et andet:

Hvad prøver barnets krop at fortælle?


Et udadreagerende barn er ofte et presset barn


Når et barn bliver udadreagerende, handler det sjældent om dårlig opdragelse eller manglende vilje.

Ofte handler det om et nervesystem, der er blevet overbelastet.

Når presset bliver for stort, går kroppen i det, man kan kalde kamp-tilstand. Kroppen forsøger at beskytte sig selv.

For nogle børn viser det sig som:

  • vrede
  • råb og konflikter
  • fysisk uro
  • modstand mod voksne
  • eller at barnet “eksploderer” over små ting.


Det er ikke fordi barnet vil skabe problemer.

Det er fordi barnets nervesystem forsøger at håndtere et pres, der er blevet for stort.


Bag adfærden ligger der ofte noget andet


Når man arbejder med familier, viser der sig næsten altid noget bagved adfærden.

Det kan for eksempel være:

  • skolepres eller skolevægring
  • konflikter i klassen
  • social usikkerhed
  • sansemæssig overbelastning
  • stress i familien
  • eller et barn der bruger enorm energi på bare at klare dagen.


Når kroppen ikke længere kan holde spændingen inde, kommer reaktionen ud.

Ikke som ord.

Men som adfærd.


Barnet har først brug for regulering


Når et barn er i høj affekt, kan hjernen ofte ikke tage imod forklaringer eller lange samtaler.

Derfor hjælper det ofte først at skabe ro i nervesystemet.

Det kan være:

  • en rolig stemme
  • lavere tempo
  • færre krav i situationen
  • eller blot en voksen der er til stede uden at presse barnet.


Når kroppen falder til ro, kan barnet igen begynde at tænke.

Og først der giver samtaler mening.


At hjælpe barnet tilbage i rummet


En måde at hjælpe barnet tilbage til ro kan være at hjælpe det til at orientere sig i omgivelserne.

Når opmærksomheden flyttes lidt væk fra konflikten og tilbage til rummet, kan nervesystemet begynde at falde til ro.

Man kan for eksempel sige roligt:

“Lad os lige stoppe et øjeblik og kigge rundt.

Hvad kan du se herinde?”

Det hjælper barnet til at registrere omgivelserne og komme lidt mere tilbage i kroppen.


Regulering og tydelige rammer hænger sammen


Når et barn er presset i sit nervesystem, har det brug for regulering.

Men regulering betyder ikke, at der ikke skal være rammer.

Børn har også brug for voksne, der står roligt og tydeligt i situationen.

Den voksne kan for eksempel sige:

“Stop. Hænderne ned. Jeg er her.”

Her bliver barnets reaktion mødt, samtidig med at den voksne holder en klar ramme.

Når regulering og tydelige rammer går hånd i hånd, oplever barnet både tryghed og retning.



Når familien er kørt fast


For nogle familier bliver konflikterne så mange, at hverdagen begynder at føles fastlåst.

Barnet reagerer.

Forældrene bliver pressede.

Og langsomt begynder alle at føle sig magtesløse.

Her kan det være en hjælp at få en udenforstående ind, der kan se situationen udefra og hjælpe med at skabe mere ro i samspillet.

Jeg arbejder som familiebehandler og møder ofte familier, hvor et barns adfærd i virkeligheden er et tegn på et nervesystem, der har været presset længe.

Når vi begynder at arbejde med regulering, relation og tydelige rammer, ændrer dynamikken sig ofte.

Langsomt.

Men mærkbart.


Har jeres familie brug for hjælp?


Jeg hjælper familier der oplever:

  • udadreagerende børn
  • skolevægring
  • PDA
  • stress og overbelastning i familien.


Jeg møder jer derhjemme eller i naturen i Nordsjælland, i et tempo der passer til jeres familie.

Ofte begynder forandringen med, at én voksen får hjælp til at forstå barnets signaler.


📞 51 74 42 49

🌐 https://jhsterapi.dk