Når hverdagen bliver for krævende, ser vi på, hvad der sker, før overbelastningen opstår. Vi kan arbejde med pauser, struktur, tempo, belastning og konkrete strategier, som kan bruges i situationen. Sammen undersøger vi, hvad der faktisk hjælper, så redskaberne bliver realistiske og kan bruges i hverdagen frem for kun at fungere i samtalen.

Det kan for eksempel være, at uro, konflikter eller tilbagetrækning opstår på bestemte tidspunkter eller efter bestemte belastninger. Når vi får øje på mønstrene, kan vi justere krav, tempo eller rammer tidligere, så belastningen ikke behøver at vokse sig så stor.

Når kroppen er urolig eller overbelastet, arbejder vi med at skabe mere kontakt til kroppen og det, der sker lige nu. Det kan være gennem grounding, bevægelse, sansning eller små øvelser, der hjælper med at finde mere ro og stabilitet. Målet er ikke at fjerne alle reaktioner, men at blive bedre til at opdage dem tidligere og finde tilbage til en tilstand, hvor der igen er plads til kontakt og valg.

I praksis kan det være så enkelt som at mærke fødderne mod gulvet, ændre kropsstilling, bruge bevægelse eller rette opmærksomheden mod sanserne. De kropslige redskaber tilpasses altid den enkelte og det, der giver mening i situationen.

Når kontakten bliver svær, arbejder vi med at forstå, hvad der sker mellem jer. Det kan handle om grænser, følelsesmæssige reaktioner, misforståelser eller om, at én i familien bliver overvældet. Vi øver os i at skabe mere tydelighed og tryghed i kontakten, så konflikter ikke så hurtigt tager over, og så det bliver lettere at bevare relationen, også når noget er svært.

I praksis kan vi se på, hvad der sker lige før kontakten bryder sammen, og hvordan den kan genoprettes. Det kan være gennem tydeligere kommunikation, bedre forståelse af hinandens signaler eller ved at den voksne hjælper med at skabe ro, før der igen stilles krav eller forventninger.